Plejemidler til fisk

Plejemidler 

Bassinsalt

Salt kan bruges til forebyggelse og medicinering i bassinet.

Salt kan bruges som forebyggelse i bassinet om foråret når fiskene skal i gang med at spise igen. Fiskene er sårbare efter vinteren, hvor de har brugt store dele af deres fedtdepoter og nemmere bliver ramt af forskellige sygdomme.

Salt kan også bruges som forebyggelse i bassinet når nye fisk sættes ud, da det kan nedsætte fiskenes stress niveau.

Ved at bruge salt i bassinet kan man skabe et miljø, hvor bassinets vand har nogenlunde det samme saltindehold som fiskene har i kroppen. På denne måde slipper fiskene for at bruge energi på, at opretholde den rette salt- og mineralbalance i kroppen og kan i stedet spise og opbygge nye fedtdepoter.

Til forebyggelse er det passende med et saltindhold på 0,3%. Ved brug af bassinsalt hjælper du fiskene, når de er i dårlig kondition.

Dosering af bassinsalt i bassinet.

Forebyggelse, ca 0,3% saltindhold: 2,5-3 kg salt / 1000 liter vand.

Sammen med medicinering, ca 0,5% saltindhold: 5 kg salt / 1000 liter vand.

Dosering af bassinsalt i separate kar med luftcirkulation.

Sammen med medicinering, ca 0,5% saltindhold: 0,5 kg salt / 100 liter vand.

10 dages bad i separat kar, ca 1,0% saltindhold: 1 kg / 100 liter vand.

30 minutters bad i separat kar, ca 1,5-2,0% saltindhold: 1-2 kg / 100 liter vand.

Vigtigt!

Når en fisk sættes i et separat kar, f.eks. et akvarie eller anden form for container for behandling, er det vigtigt at hovedparten af vandet kommer fra bassinet. Det er også vigtigt at bruge en luftpumpe for at tilføre ilt til vandet.

Det er vigtigt at se til fiskene, når de behandles med højt saltindhold, så de ikke får det værre end før de begyndte behandlingen. Hvis gællerne på en fisk bevæger sig hurtigt (som om den gisper) er det ofte fordi den får for lidt ilt eller fordi vandkvaliteten er for dårlig. Det er så nødvendigt med et delvis vandskifte.

I korte perioder (max. 30 minutter) kan saltindholdet nå op til 1,5%. Ved karantæne er den optimale værdi under kontinuerlig behandling 0,3%.

Er der guldemder, stør eller muslinger i bassinet, skal du helst undgå at tilsætte salt i større doser, da disse arter er følsomme over for større doser salt og nogle typer plejemidler.

Anti Bakterie

Bassinfisk kan angribes af bakterier og det er vigtigt at behandle dem, inden fiskene bliver alt for syge. Der er større risiko for at de angribes hvis der er dårlig vandkvalitet i bassinet.

For at gøre det nemmere at vide, hvornår det er Anti Bakterie fiskene har brug for, kan du se på billedet herunder. Sammenlign billedet med fisken og svarer symptomerne til det nummer vi har noteret herunder er det et bakterieangreb.

Herunder har vi noteret de numre som svarer til behandling med Anti Bakterie:

• nr. 2.
• nr. 4.
• nr. 5.
• nr. 8.

Kortfattet beskrivelse af symptomer:

• Væskeansamlinger under fiskens hud, der viser sig i form af bylder og opsvulmen. Dette er oftest infektioner der forårsages af bakterier og de skal have behandling for at heles.

• Blottet skind på fiskens krop, der opstår af at en bakterieinfektion har fået fæste i huden på fisken. Behandles med Anti Bakterie når det opdages. Fisken kan flyttes til et mindre kar for behandling, da det sandsynligvis er kommet af, at fisken har et skrabsår i slimhuden hvor bakterierne har fået fat.

• Ødelagte, rødmende og blodige finner hvor man kan se finnestrålerne stikker ud. Det er oftest en bakterie der forårsager dette. Finneråd, hvor finnerne “spises op” og krymper. Finneråd behandles med Anti Bakterie. Det er en god idé at teste vandværdierne i bassinet. Sygdommen kommer oftest når der er dårlige vandværdier i bassinet.

• Åbne sår og huller på fiskens krop. Sår kan nemt opstå ved at fiskene støder ind i noget i bassinet, men risikoen for at det bliver et bakterieangreb er større hvis der er dårlig vandkvalitet i bassinet. Det er vigtigt jævnligt at kontrollere vandværdierne i bassinet. Er der tydelige huller i fiskens krop, typisk i hovedet, kaldes det “hulsyge”.

• Kroppen svulmer op, fisken har udstående øjne, skælrejsning og spiser kun lidt eller intet. Den får tit en hvid trådlignende afføring. Denne sygdom kaldes Bugvattersot og rammer i første omgang de svage fisk. Dårlig vandkvalitet kan være en udløsende faktor. Det er en sygdom som er svær at behandle, fordi den som regel først opdages på et sent tidspunkt i sygdommens udvikling. Den smitter mellem fisk og det er vigtigt holde øje med alle fiskene, så man er sikker på at de ikke har mistet appetitten, da dette er en af de første symptomer. Behandling af sygdommen sker i bassinet. Fisk med fremskreden sygdom bør dog aflives, da væskeansamlingen i de indre organer kun meget sjældent fortager sig.

• Kraftigt øget gælleaktivitet som ikke stopper til trods for vandskifte og god vandkvalitet. Når gæller “rådner” og har en hvid/brunlig belægning (gæller skal normalt være lyserøde og pænt samlede i stråler, som på en fjer. Hos stør skal farven på gællerne dog være mørkerøde/leverfarvet). En rødfarvning af gæller kan være et symptom på en infektion i gællerne og behandles med bakteriemedicin.

• Fisk dør uden at en direkte synlig sygdom kan konstateres.

Anti Svamp

Bassinfisk kan angribes af svamp og det er vigtigt at behandle dem, inden de bliver alt for syge. Der er en risiko for at bakterier får grobund i de sår svampen forårsager.

For nemmere at kunne konstatere om det er Anti Svamp fiskene har brug for, kan du se på billedet herunder. Sammenlign billedet med fisken og svarer symptomerne til det nummer vi har noteret herunder er det et svampeangreb.

Herunder kan du se det nr. som svarer til behandling med Anti Svamp:

• nr. 1

Kortfattet beskrivelse af symptomerne:

• Hvid/grøn “vat-lignende” belægning. Svampeangreb kan forefindes på hele fiskens krop. Det angriber tit munden og kan være lidt svært at opdage. En god idé er at holde øje med fiskene når de kommer op til overfladen og spiser, her er det nemmere at se fiskenes mund og bug.

• Geléagtige klumper af slim er mest almindeligt blandt karpefisk som f.eks. Koi karper. Det er en virusinfektion og slimet skal forsigtigt skrabes væk. Her er det nemt for svampesporer at få fat og man bør medicinere med svampemedicin.

• Hvid slimet belægning er tit et angreb af små parasitter (f.eks. Costia) og skal, i første omgang, behandles med medicin mod parasitter. Svampesporer kan sætte sig i de sår som parasitterne forårsager og derfor kan det være en fordel at behandle med Anti Svamp efterfølgende.

Anti Parasit

Bassinfisk kan angribes af parasitter og det er vigtigt at behandle dem inden de bliver alt for syge. Der er en risiko for at bakterier og svamp får grobund i de sår parasitterne forårsager.

For at gøre det nemmere at vide hvornår det er Anti Parasit fiskene har brug for, kan du se på billedet herunder. Sammenlign billedet med fisken og svarer symptomerne til det nummer vi har noteret, er det et parasitangreb.

Herunder har vi noteret de nr. som svarer til behandling med Anti Parasit:

• nr. 3.
• nr. 6.
• nr. 7.

Kortfattet beskrivelse af symptomer:

• Hvid slimet belægning er tit et angreb af små parasitter (f.eks. Costia) og skal i første omgang behandles med medicin mod Anti Parasit. Svampsporer kan fæstne i de sår som parasitterne forårsager, og derfor kan det være en fordel at behandle med Anti Svamp efterfølgende.

• Hvide prikker, ca. 1 mm store, der kan sidde både på finner og på resten af kroppen. De kan være svære at opdage i første omgang når de ikke er så mange. Det er en fiskeparasit med navnet Ichthyophthirius multifilis. De øger hurtigt i antal og skaber sår på fiskene der hvor de bider sig fast. Jo før der medicineres, jo bedre.

• Hvide prikker, ca. 1/2 mm store, der kan sidde både på finner og på resten af kroppen. Fisken kan se ud til at have en grå hinde over kroppen, som om at den er indsvøbt i tåge. Det er en fiskeparasit med navnet Odinium. De øger hurtigt i antal. Jo før der behandles, jo bedre.

• Større synlige parasitter. Denne type af parasitter er nemme at opdage. To almindelige arter er gælleparasitter som er lange, smalle og sætter sig, som navnet antyder, i fiskens gæller. Symptomer på gælleparasitter er, at fisken ånder hurtigt og har opspærrede gæller. Karpelus/Fiskelus (Aggulus spp.) er en rund, grønlig transparent parasit. Den sætter sig på fisken og stikker/saver et hul i fiskens hud, hvor den sidder og suger blod. Den sprøjter en gift ind som gør, at blodet ikke koagulerer (størkner) og giften kan være dødeligt for små fisk, eller fisk der har mange parasitter på sig. Der findes en stor risiko for, at de sår der opstår angribes af svamp eller bakterier. Behandling med medicin mod Anti Parasit i bassinet er det bedste, fordi parasitten lægger æg i bassinet. Det er som regel nødvendigt at gentage behandlingen for at dræbe de nyklækkede parasitter.