
Det har længe været kendt at der til trods for filter og pumper, kan dannes alger i havebassinet. Forklaringen er da også simpel hvis du har sat dig ind i den biologiske nedbrydning. Iltkrævende bakterier nedbryder ammonium/ammoniak til nitrit og derefter til nitrat og fosfater.
STOP! Nitrat og fosfat = plantenæring. Der er forklaringen. For at bryde nitrat ned kræves der planter eller et iltfattigt miljø med nyttige bakterier der omdanner plantenæringen til almindelig kvælstof.
Vand fra bassinet pumpes ned i bunden af rodzonefiltret. Det stiger langsomt op gennem filtermaterialet og løber tilbage i bassinet. Øverst plantes hurtigt voksende sumpplanter f.eks. Dunhammer, Iris, siv m.fl. Det er vigtigt, at pumpen ikke er for kraftig, da flowet ikke må være for stort. Der opbygges en nyttig bakteriekoloni i filtermaterialet. Dette nedbryder nitrater samt fosfater og reducerer herved algernes forudsætninger. Filteret har i princippet ikke brug for nogen vedligeholdelse, da snavs fra bassinet nedbrydes af rodzonefiltrets planter og bakterier.
Her viser vi, hvordan du kan bygge et filter som klarer det sidste skridt i nedbrydningen. Filtret skal kombineres med almindelige konventionelle filtre.
Begynd med at grave et hul ved siden af havebassinet, der svarer til mindst 10 % af bassinets vandvolumen. For at vandet kan løbe tilbage til bassinet skal rodzonefiltret helst placeres ca. 10 cm højere end selve havebassinet og have et fald ned mod den side der grænser til bassinet. Har man ønske om at placere rodzonefiltret et stykke væk fra bassinet, kan vandet f.eks. føres tilbage gennem en lille bæk. Det er vigtigt at rodzonefiltret er så dybt at man får et iltfattigt miljø. Hullet til filtret skal beklædes med gummifolie. I bunden lægges en drænslange eller et rør som der bores huller i (se billedet). Et stigende rør limes så vand fra bassinet kan pumpes ned i bunden gennem dette rør.



I hullet ligger nu ca 800 liter knust lava, som er det bedste materiale man kan bruge. I nødstilfælde kan singels eller grus bruges, men den aktive filteroverflade bliver da mindre.


Materiale til filter: