I små haver eller der hvor der bare behøves nogen kvadratmeter vand, er formstøbte bassiner et godt alternativ.

Med Færdige formstøbte bassiner kan du enkelt skabe en smuk oase i din have.

Pondteams formstøbte bassiner har været på markedet i mange år og har vist sin enkelthed og kvalitet. De har endda en sumpkant hvor der kan plantes.

Her viser og beskriver vi ganske kort, hvordan du kan anlægge et formstøbt bassin.

Vil du vide mere, download eller bestil vores katalog.

Vil du se vort udvalg af formstøbte bassiner kan du vælge i menuen nederst eller til venstre og klikke på den ønskede størrelse.

Begynd med at markere bassinets form. Det gør du enkelt med træpinde som på billedet. Grav hullet ca. 10 cm større end bassinets mål.

Når hullet er gravet færdigt, skal du fjerne sten og rødder som kan skade bassinet.

I bunden af hullet fylder du ca. 10 cm stabilgrus i og lægger derefter en fiberdug.

Nu skal bassinet løftes på plads. Det er vigtigt, at det formstøbte bassin ligger i vater inden det fyldes med vand. For at stabilisere bassinet kan du fylde sand eller tørv ned langs ydersiderne af bassinet.

Start med at fylde ca. 10 cm vand i bassinet. Derefter fylder du op med grus og jord rundt om hele bassinet. Vand så grundigt rundt langs med kanten, så bassinet sætter sig. Fortsæt med skiftevis at fylde vand i bassinet og derefter sand/jord ned langs bassinets yderside. Fortsæt indtil bassinet er fyldt med vand.

Ønsker du et bundlag i bassinet kan du f.eks. bruge runde sten med en diameter på ca. 10-25 mm.

Til dit havebassin bør du også have en pumpe, der kan sørge for cirkulation i vandet og et filter, der kan holde vandet rent. Filteret bør have UV-C lys, som modvirker grønt vand i form af svævealger. Hvilke produkter du skal vælge afhænger af bassinets størrelse, placering og om der skal være fisk og planter i bassinet.

Disse produkter findes i forskellige modeller. Du kan vælge et combifilter som CombiClear hvor filter, pumpe og UV-C lys er samlet i en enkelt enhed – nemt og simpelt. Du kan også vælge en filtertype med separat pumpe, der i bassinet placeres så langt væk fra filteret som muligt. Hermed opnår du den maksimale effektivitet og gennemstrømning i hele bassinet. Gå ind på vores links til venstre og se hvilke produkter som findes i vort sortiment.

Sidste trin i anlæggelsen af bassinet er at tilplante det. Først når bassinet er tilplantet og filteret er kørt ind, skal der sættes fisk i bassinet.

Fontænebassiner

Så smukke vandarrangementer kan du få til din have. En JP-container og en vandstenspumpe er alt, hvad der behøves for at få rislende vand i haven med en minimal vedligeholdelse.

Vor serie af vandstenspumper indeholder alt det du har brug for: Pumpe, slange, tætnings-ringe og du kan endda få dem med indbygget lys.

Ved aftenstid er stenen smuk med lys og du kan vælge enten halogen eller LED-lys til vandstenen. LED ringene findes i flere farver og giver en flot effekt.

En smuk vandsten er en nem måde at skabe et vandmiljø i haven. Der er minimal vedligeholdelse, men der skal fyldes vand i containeren ind i mellem pga. fordampning.

Fontænebassinet graves ned og et låg (galvaniseret rist eller glasfiberlåg) anbringes ovenpå. En pumpe placeres i beholderen og en slange kobles til den figur du har valgt. Belysning gør det endnu smukkere.

Nedenfor vises en JP-container med rund galvaniseret rist. Du kan også vælge et glasfiberlåg eller en firkantet galvaniseret rist.

I vores sortiment har vi pumper der er designet specielt til vandsten, indholdet er komplet så du straks kan montere den uden andet tilkøb. Vandstenspumperne leveres med slange, neoprenpakninger (tætningsringe) og slange studser. Du kan vælge at købe vandstenspumpen med eller uden lys (halogen).

Som det ses på billedet nedenfor er JP-containeren nedgravet og fyldt med vand og pumpen er koblet til. Hvis du vil dække risten med sten kan du f.eks. anvende et finmasket net oven på risten, som forhindrer stenene i at falde ned i containeren.

I vort sortiment har vi specielt designede pumper til vandsten og flere former for lys, der specielt er designet til vandstens-arrangementer.

Vandfald

Et lille vandfald passer til de fleste haver og vandarrangementer. Kunsten er, at det skal se naturligt ud. Vandfald er ikke kun dekorativt, det giver også cirkulation og gennemluftning.

Pondteam har foruden færdige vandfald også et stort udvalg af stenfolie, EPDM gummifolie og pvc folie, så du selv har mulighed for at vælge form og størrelse på vandfaldet.

Læs mere i vores katalog “Vand i haven” som fås hos vore forhandlere eller kan downloades/læses via startsiden.

Klik på menuvalget Vandfald til venstre eller nedenfor, for at se hvilke produkter vil har i vores sortimentet.